
Mit navn er Nanna. I 2020 blev jeg certificeret RYT-200 yogalærer. Siden da har jeg født to børn, nu har jeg fire. Med Erik. Vi bor på Fur på snart 11. år. Blandt høj himmel, blåt vand og gode mennesker.
Jeg er her for at holde rum for dig og din pause. En pause hvor åndedrættet flyder, sindet stilner og kroppen styrkes. Med det ønske er Yogarummet skabt.
Jeg tror meget på fordelene ved den gode vejrtrækning og det blide stræk. At få hovedet lidt nedad. Smidiggøre rygsøjlen. Nogle gange er de simple øvelser de bedste.
Et hold ved Yogarummet er altid tilrettelagt med tanke for at det skal føles godt indefra, ikke se godt ud udefra.
Jeg glæder mig til at dele alle yogaens fordele med dig.